onsdag den 5. marts 2014

 Og her er mit Waterloo...

Da jeg var gravid fik jeg den vanvittige idé at strikke en efterårsgraviditetsjakke. 
Og i en hormonrus kom jeg til at købe virkelig meget af dét her garn


Der er ikke noget i vejen med det som sådan, altså lige bortset fra, at det har den kedeligste farve.
Jeg fik selvsagt aldrig strikket den efterårsgraviditetsjakke, og nu ligger jeg inde med al det kedelige garn. Jeg har virkelig prøvet at finde på noget at strikke af det, men indtil videre er det her det eneste jeg har lavet af det





 Det skal forestille sådan en lille poncho eller sådan noget. Den mangler lige at blive syet sammen. (Og få hæftet ender...)
Men den er jo grim!
Og jeg vil ikke have den!
Så er der ikke nogle derude, der har en knaldgod idé til, hvad man kan bruge 10 nøgler Drops Alaska i en mærkelig støvet lysebrun farve til?

2 kommentarer:

  1. Det er da en superflot struktur. Kan stadig glædes over, at med få virkemidler, kan man fremstille de smukkeste mønstre!

    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Ja, det er nemlig et meget flot og vist nok ret enkelt mønster. Det var også derfor jeg troede, at det ville gå, men farven overdøver ethvert forsøg på at lave noget pænt af det.

    SvarSlet

Om mig

Mit billede
Okay, jeg har brug for hjælp! Jeg er meget, meget god til at få gode (og nogle gange knap så gode) ideer til strikke- og hækleprojekter og jeg har mange gange i ren ekstase stået i garnbutikken og faldet i svime over garn, der, når jeg nu skal være helt ærlig, klart så pænere ud dernede end i mit hjemmenørkleri. Derudover synes jeg i den grad, at nye projekter er mere spændende end gamle, så der ligger virkelig mange halvfærdige tæpper, trøjer, huer og så videre rundt omkring i gemmerne. Resultatet er, at jeg har rigtig meget garn! Og rigtig meget garn, som jeg ikke gider at bruge mere tid på. Og til min store ærgrelse har min kæreste nu på det nærmeste forbudt mig at købe mere garn før det gamle er brugt. Derfor har jeg brug for hjælp! Hjælp til at få strikket og hæklet noget helt færdigt, og hjælp til at se, hvad alt mit garn kan bruges til. Så jeg regner med at denne blog skal være min dårlige samvittighed, der hele tiden prikker mig på skulderen og hvisker i mit øre "Skal du ikke snart lægge noget op på din blog? Noget færdigt?" Og så håber jeg rigtig meget, at I derude i blogland vil give mig gode idéer til, hvordan jeg kan bruge mit garn. Håbet er lysegrønt!